Danske rejsende ynder Sharm

Det var dette fly der styrtede i havet ud for Sharm el-Sheikh. - Foto: AP
Det var dette fly der styrtede i havet ud for Sharm el-Sheikh. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Varme året rundt både til vands og i luften kombineret med unikke koralrev, en overdådighed af eksotiske fisk, havskildpadder og undersøiske vrag får danskerne til at rejse til Rødehavet som aldrig før. Specielt til dykkerbyen Sharm el-Sheikh, hvorfra et netop afgået Boeing 737 fra det egyptiske luftfartsselskab Flash Air lørdag styrtede i havet. Samtlige 135 passagerer og 13 besætningsmedlemmer omkom. 500-600 danskere til Sharm om ugen Maskiner fra egyptiske flyselskaber har siden 1970 været involveret i syv fatale ulykker, heraf har seks ramt det nationale EgyptAir, der flyver med rutefly fra Københavns lufthavn to gange ugentligt. Men danskerne skal ikke frygte at flyve til Egypten, forklarer Lars Thykier, direktør i Danmarks Rejsebureau Forening: »Jeg har aldrig hørt om Flash Air, men EgyptAir er et velrenommeret selskab. Seks ulykker på 33 år er ikke overvældende. Og danske rejsebureauer chartrer ikke ukendte, udenlandske fly«. Det samme siger Danmarks største arrangør af ture til såvel Sharm el-Sheikh som Egypten generelt, Atlantis Rejser, der sender 500-600 danskere af sted om ugen med Maersk Air. »Man har liberaliseret flytrafikken i Egypten, og der er skudt en masse små private op. De flyver med gamle fly, skal bare have flest mulige passagerer med, og sikkerhedstjekkene er så langtfra de samme som for Mærsk og EgyptAir. Men der er vandtætte skotter mellem de to typer af selskaber«, siger grupperejsechef hos Atlantis, Ulla Jepsen. Mere end 20.000 danskere rejser nu til Egypten årligt med en af de over 20 danske rejsearrangører. Det gør landet til danskernes foretrukne solrejsemål efter De Kanariske Øer. »Det er et meget populært område - specielt lige dér hvor flyet styrtede ned. Ekspansionen er sket inden for de sidste 8-10 år, hovedsageligt på grund af Sharm el-Sheikh, men også kulturturismen til pyramiderne, Kairo og Luxor tiltrækker«, fortæller Lars Thykier. Tredje ugentlig afgang Atlantis Rejser har netop indsat en tredje ugentlig flyafgang og melder om fuldt booket til langt ind i marts. »Det seneste halve år har vi ikke kunnet følge med efterspørgslen. Gæsterne er både hr. og fru Danmark, dykkere og børnefamilier, der nyder de fantastiske strande og det lave prisniveau. Devalueringen af det egyptiske pund betyder, at du kan spise middag på et femstjernet hotel for 80 kr.«, siger Ulla Jepsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her