Den britiske premierminister, Tony Blair, gav sin personlige hyldest til de britiske styrker i Irak, da han gennemførte et overraskende besøg hos sine 10.000 landsmænd i den sydlige del af landet. »I er de nye pionerer for det 21. århundredes militærtjeneste«, sagde en afslappet Blair, klædt i en løs jakke, i en tale til hundreder af britiske soldater ved Shaibah-basen uden for havnebyen Basra. Kaos truer økonomien »Kaos skabes i dag af terrorisme og af brutale og undertrykkende stater, som udvikler våben, som kan forårsage ødelæggelse i et massivt omfang«, konstaterede Tony Blair. »Hvis der er kaos, vil hele det økonomiske og politiske verdenssystem bryde sammen. Hvis vi havde trukket os tilbage, ville vi aldrig have været i stand til konfrontere denne trussel i de andre lande, hvor den eksisterer«, fortsatte den britiske premierminister. »I ved, hvor stærkt jeg har troet på denne sag. Folk vil se tilbage på, hvad I har gjort, og takke jer«, sluttede den britiske premierminister, inden han blandede sig med soldaterne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























