Lederen af verdens største militære alliance hedder Jaap de Hoop Scheffer og er Hollands tidligere udenrigsminister. Mandag indtog han sit kontor i Bruxelles og erstatter George Robertson. »NATO vil trodse sit nordatlantiske udgangspunkt og i stigende grad kaste sit militære net i fjerne farvande«, sagde han i en udtalelse på sin første dag. »Afghanistan vil i den kommende tid udgøre den helt store udfordring for NATO«, vurderede han. Han vil blive NATO's 11. generalsekretær, den tredje hollænder på posten. Han afløste fra årsskiftet briten George Robertson som alliancens øverste civile chef. Scheffers store udfordring bliver at genoprette Natos troværdighed og få medlemslandene til at genvinde tilliden til hinanden efter Irakkrigen, hvor blandt andre Tyskland og Frankrig tog afstand fra Storbritannien og amerikanernes enegang i Irak. Nye spændinger er opstået, da amerikanerne er bekymrede over planerne i EU om at skabe sit eget fælles militær. Skjulte forhandlinger Processen med at finde Robertsons afløser har stået på i flere måneder og er foregået uformelt og i det skjulte mellem NATO-landenes regeringer. Kun én anden kandidat var med i opløbet, Canadas finansminister John Manley.
Ny Natochef mødte på arbejde
Lyt til artiklen