Iran overvejer at skifte hovedstad

Iranere i London mindedes søndag de omkomne under jordskælvet i Bam, Iran. - Foto: AP
Iranere i London mindedes søndag de omkomne under jordskælvet i Bam, Iran. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Af frygt for jordskælv i Teheran har iranske toppolitikere nu planer om at udnævne en ny hovedstad i landet, der 26. december blev ramt af et ødelæggende skælv, der dræbte op mod 50.000 personer. Det skriver iranske aviser og det britiske nyhedsbureau Reuters. »Det Ledende Nationale Sikkerhedsråd (SNSC, red.) vil om kort tid diskutere en plan om at flytte hovedstaden fra Teheran«, siger rådets chef, Hassan Rohani, til avisen Hayat-e No. Tidligere plan faldt til jorden Rådet havde samme planer i 1991. Dengang faldt planen til jorden på grund af uenighed i regeringen. Allerede før katastrofen for 10 dage siden advarede seismologer om, at et jordskælv i Teheran ville have katastrofale følger for de 12 milioner indbyggere. Bahram Akasheh, professor i geofysik på universitetet i Teheran sagde, at 700.000 personer ville blive dræbt. Samtidig ville regeringsbygningerne styrte i grus og forhindre landet i at handle på katastrofen. Ny hovedstad midt i landet Akasheh har skrevet til præsident Mohammad Khatami og foreslået ham at flytte hovedstaden til byen Isfahan, der ligger et mere sikkert sted midt i landet. Isfahan var hovedstad, før Teheran overtog i 1788. Præstestyrets centrale by blev sidst ramt af jordskælv i 1830, men seismologer understreger, at risikoen for et nyt er reel, fordi Teheran ligger lige syd for en bjergkæde, der af geologiske årsager er særlig truet. Hassan Rohani siger, at SNSC endnu ikke har taget stilling til, hvor en ny hovedstad skal ligge.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her