EU glæder sig over amerikansk WTO-udspil

Lyt til artiklen

EU hilser det velkommen, at USA nu er parat til at sætte fornyet gang i de fastlåste forhandlinger i den såkaldte Doha-udviklingsrunde om en ny global frihandelsaftale. »Vi er glade for, at USA atter er engageret i handelsforhandlingerne«, siger EU-Kommissionens talskvinde, Arancha Gonzalez. Hun udtrykker på samme tid håb om, at handelsforhandlingerne kan afsluttes på det tidligere aftalte tidspunkt, senest ved udgangen af i år. Forhandlinger løb ud i sandet Forhandlingerne om en ny global frihandelsaftale blev sat i gang på WTO-ministermødet i Doha i efteråret 2001, men løb ud i sandet på et ministermøde i Mexico i efteråret 2003. Ifølge Financial Times mandag vil den amerikanske regerings særlige handelsrepræsentant, Robert Zoellick, sende et brev til handelsministrene fra 148 WTO-lande, hvor han opfordrer til nye forhandlinger i midten af 2004, der forhåbentlig kan resultere i et ministermøde i Hongkong i slutningen af året. »Vi vil være sikre på, at folk forstår, at vi hverken har vendt en ny global frihandelsaftale eller Doha ryggen, men at det tværtimod står højt og centralt på vores dagsorden«, sagde Zoellick til avisen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her