Eurosag kan tage tid

Slaget om hvem, der styrer EU's økonomiske regelsæt, kan sagtens komme til at vare længe, hvis EF-domstolen i Luxembourg accepterer sagen. »Alene spørgsmålet om at acceptere sagen kan tage uger, måske måneder. Selv hvis domstolens formand skulle sige god for en hastesag, så er der ingen tidsfrist for dommen. Det kan sagtens tage et år eller mere«, siger en kilde ved domstolen. Hastesag kan trække ud Kommissionen har ellers understreget vigtigheden af en hastesag for at få opklaret, om reglerne for budgetdisciplin skal gælde for alle eller ej. Ifølge kommissionen ville en sådan sag højst kunne vare seks måneder. Men i virkeligheden kan selv en hastesag vare meget længere. »Dommerne har mulighed for at tillade Frankrig, Tyskland eller andre lande at fremstille deres argumentation i lige så stort omfang, som de vil. Og så kan det tage lang tid«, siger kilden. Det skabte stort postyr, især i de store EU-landes regeringer, da kommissionen i tirsdags besluttede at bede domstolen afgøre, hvorvidt EU's finansministre handlede ulovligt, da de i november lod Frankrig og Tyskland slippe for straf, selv om deres offentlige underskud var for store. Juridisk slagsmål EU-kommissionen havde nemlig anbefalet at bruge euroreglerne i den såkaldte stabilitetspagt til at tvinge de to store lande til at stramme deres budgetter. Men kommissionens forslag blev afvist af et flertal blandt unionens finansministre på en måde, der efter kommissærernes mening var i strid med traktaten. Den kontroversielle beslutning om at gøre det politiske slagsmål juridisk har udløst meget forskellige reaktioner i de europæiske medier. Flere franske aviser sår tvivl om, hvorvidt domstolen overhovedet vil acceptere sagen. Mens Le Monde i går pragmatisk erkendte kommissærernes dilemma, beskrev Libération sagsanlægget som en »alvorlig fejlvurdering« fra kommissionens side. I Tyskland er meningerne også delte. Landets borgerlige opposition støtter kommissionens handling, mens flere medier peger på, at dramaet burde have været undgået med et politisk kompromis. Die Tageszeitung skriver, at det ville være bedre at fokusere på reformer af reglerne end på en retssag. I nabolandet Østrig, der var imod bruddet med stabilitetspagten, er regeringen alligevel skeptisk over for en retssag.