Sydkoreas udenrigsminister træder tilbage

Sydkoreas udenrigsminister, Yoon Young-kwan, forlader ministeriet efter at have indleveret sin opsigelse. - Foto: AP
Sydkoreas udenrigsminister, Yoon Young-kwan, forlader ministeriet efter at have indleveret sin opsigelse. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Sydkoreas udenrigsminister, Yoon Young-kwan, er trådt tilbage. Årsagen er beskyldninger fra præsident Roh Moo-hyun om, at embedsmænd i ministeriet blokerer for hans udenrigspolitik. »Udenrigsminister Yoon tilbød at træde tilbage, og det accepterede præsident Roh«, siger kilder i præsidentens kontor til det franske nyhedsbureau AFP. Offentlig kritik På et pressemøde onsdag kritiserede Roh offentligt ministeriets embedsmænd og varslede en intern rokade. »Disse embedsmænd vil blive flyttet, så der ikke længere vil være forhindringer for at nå mine udenrigspolitiske mål. Selv om embedsmænd tænker anderledes end præsidenten, bliver de nødt til at respektere hans politik, fordi han blev valgt på sine politiske løfter«, sagde Roh. Holdningen til USA Højtstående embedsmænd i udenrigsministeriet er tilsyneladende tilhængere af at bevare Seouls traditionelt stærke bånd til Washington, mens Roh under sin valgkamp erklærede, at han ønsker at redefinere alliancen, og at han aldrig ville 'kaste sig på maven' for USA.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her