Sager om børnedrab tages op igen

Lyt til artiklen

Mere end 250 sager om barnemord i England kan være afgjort på forkert grundlag og skal tages op igen, da forældre kan være dømt på et forkert grundlag. Det annoncerede retsvæsenets øverste chef i Storbritannien, Lord Goldsmith, skriver The Guardian. I 258 domme, hvoraf 50 stadig bliver afsonet, kan dødsårsagen vise sig at være vuggedød - eller pludselig spædbarnsdød. Kvinde blev frikendt Udmeldingen kommer efter tre højesteretsdommere i en rapport har redegjort for deres grunde til at omstøde en Angela Cannings dom for manddrab. Hun blev i sidste måned frikendt for at have dræbt to af sine sønner, da de var babyer. I de tre meget omtalte sager, hvor dommene for mord er blevet omstødt, har det vist sig, at domfældelsen i høj grad har været støttet af ekspertudsagn fra en og samme børnelæge. Den pensionerede læge Roy Meadow er blevet kendt for sin udtalelse om, at »ét dødt spædbarn er en tragedie, to er mistænkeligt, og tre er mord«. Roy Meadow har været indkaldt som ekspertvidne i mange britiske sager om spædbørn, der er af uforklarlige grunde er døde inden for deres første to leveår. Hans diagnose har været, at mødrene højst sandsynligt har lidt af sygdommen Münchhausen by proxy, der menes at være en slags nødråb fra kvinder, der ikke føler sig i stand til at klare rollen som mor. Men dommer Judge fra appeldomstolen i London forklarede i mandags i præmisserne for frifindelsen af Angela Cannings, at nyere forskning tyder på, at der inden for samme familie naturligt kan forekomme tre tilfælde af vuggedød, måske på grund af en arvelig defekt. »Medmindre vi er helt sikre på skyldsspørgsmål er der altid en mulighed for at en mor, der allerede er hårdt ramt af hendes babys uforklarlige død, befinder sig i fængsel resten af livet på trods af, at hun kan være uskyldig«, forklarer dommerne i deres retskendelse. Uvidenhed om vuggedød Der er meget lidt viden om vuggedød. Den rammer tilsyneladende sunde babyer mens de sover, og drenge rammes oftere end piger. Ofrene er som regel mellem to og seks måneder. Der findes ingen kendte årsager.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her