Demokraten John Kerry har vundet det første af en række valg om, hvem der skal udfordre George W. Bush ved det amerikanske præsidentvalg 2. november. Vietnamveteran og senator Kerry fik 38 procent af stemmerne ved opstillingsmødet i Iowa. Han henviste senator John Edwards til andenpladsen med 32 procent, men forhåndsfavoritten Howard Dean led et skuffende nederlag med blot 18 procent af stemmerne. »Tak Iowa for at at gøre mig til comeback Kerry«, sagde John Kerry til vælgerne, da sejren var i hus. Kongressmedlem Dick Gephardt blev nummer fire i afstemningen og meddelte kort efter, at han træder ud af valgkampen. Dean fortsætter kampen Titusindvis af Demokrater i Iowa stemte ved opstillingsmøderne - de såkaldte caucus, der gav det første fingerpeg om, hvem der skal udfordre Bush. John Kerry har hele tiden ligget godt i meningsmålingerne, men har hidtil været klart distanceret af Howard Dean, der især har græsrøddernes sympati. Dean fortsætter kampen trods det overraskende nederlag. »Vi er slet ikke begyndt at kæmpe endnu. Og vi holder ikke op - hverken nu eller senere«, sagde Dean til sine tilhængere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























