Ved fire øvelser imod mulige terrorangreb på et amerikansk kompleks med atomvåben lykkedes det vagterne at afværge samtlige angreb. Øvelserne fandt sted for et halvt år siden, men nu viser en rapport fra det amerikanske energiministerium, at der blev snydt. Ifølge flere amerikanske medier havde vagterne på forhånd set angrebsplanerne. Datterselskab af Falck Det pågældende vagtselskab hedder Wackenhut. Det har stået for sikkerheden på atomvåbenfabrikken Oak Ridge i delstaten Tennessee siden år 2000. Selskabet er et datterselskab af danske Group 4 Falck A/S, der har sikkerhedsopgaver i en række lande, herunder Irak. Der er en række aktiviteter på Oak Rigde, herunder oplagring af beriget uran og atomvåben, der kræver bevogtning. Øvelserne sidste sommer skulle vise, om det kunne forsvares imod mulige angreb. Men øvelserne blev kompromitteret, fordi sikkerhedspersonale fik lov til at se computersimulationer af øvelserne på forhånd, hedder det i rapporten fra energiministeriet. Slog fire angreb tilbage Øvelseslederen blev mistænkelig, da det viste sig, at vagterne kunne slå samtlige fire angreb tilbage, selv om der var tale om fire forskellige typer angreb. Computerberegninger havde forudset, at vagterne ikke kunne håndtere to af angrebene. Lederen foretog en undersøgelse, der fandt frem til, at to Wackenhut-folk på forhånd havde set computersimulationer af de fire øvelsesangreb.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























