Seks soldater fra USA's besættelsesstyrker i Irak blev tirsdag dræbt af bomber. Tre soldater blev tirsdag aften dræbt, da deres konvoj blev ramt af en bombe i vejsiden syd for den irakiske hovedstad, Bagdad, sagde det amerikanske militær i Irak. Ifølge meddelelsen blev tre andre såret af bomben, der eksploderede ved Iskandariya omkring 50 kilometer fra hovedstaden. Tidligere tirsdag sagde militæret, at en bombe i en vejside eksploderede vest for Bagdad, og her blev tre soldater også dræbt.
Seks amerikanske soldater dræbt i Irak
Lyt til artiklen