De amerikanske myndigheder har fundet giftstoffet ricin i USA´s Kongres i Washington. Stoffet er 6000 gange mere giftigt end cyanid. Indtil videre er der ingen tegn på, at nogen er blevet forgiftet af stoffet, der blev fundet i et postrum. Stoffet blev opdaget mandag eftermiddag, og har siden gennemgået flere undersøgelser. Politichef Terry Gainer i Washington bekræfter over for det britiske nyhedsbureau Reuters, at der er tale om giftstoffet ricin. Omkring 16 personer, der befandt sig på den etage hvor giftstoffet blev opdaget, er blevet renset og desinficeret. 'En kriminel handling' Senator Bill Frist, der er republikanernes leder i Senatet og desuden er læge, beroligede offentligheden med, at ingen tilsyneladende er kommet til skade. »Ingen er kommet noget til, og alle har det fint. Der er ikke sket nogen skade«, siger Frist og tilføjer: »Dette er en kriminel handling og vil blive efterforsket som sådan. Visse beslutninger vil blive taget efterhånden som vi har resultaterne af prøverne. Visse kontorer vil blive lukket. Politi og myndigheder forventer at offentliggøre resultaterne af de endelige prøver til formiddag (dansk tid)«, sagde senatoren. Ricin er en gift, der udvindes af castorbønneplanten. Dødeligheden afhænger af dosis, men selv få milligram er tilstrækkeligt til at slå ihjel. I 2001 blev en række breve med miltbrand sendt sent politikere og mediehuse i USA. Fem mennesker mistede livet som følge af de giftige breve.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























