Blair kulegraver Irak-krigs grundlag

»Jeg tror, det er rigtigt...at vi må se på de efterretninger, vi modtog, og om de var korrekte eller ej«, sagde Tony Blair. - Foto: AP
»Jeg tror, det er rigtigt...at vi må se på de efterretninger, vi modtog, og om de var korrekte eller ej«, sagde Tony Blair. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Storbritanniens premierminister Tony Blair bøjer sig nu for oppositionens pres og bebuder en undersøgelse af de efteretninger, der udgjorde grundlaget for den britiske deltagelse i krigen mod Irak. Formålet med undersøgelsen er at slå fast, på hvilket grundlag landets efterretningsorganer videregav oplysninger om Iraks besiddelse af atomare, biologiske og kemiske våben. »Jeg tror, det er rigtigt...at vi må se på de efterretninger, vi modtog, og om de var korrekte eller ej«, sagde Tony Blair tirsdag formiddag. Tidligere kabinetsekretær lord Butler ventes at skulle stå i spidsen for undersøgelsen. Udenrigsminister Jack Straw vil i løbet af tirsdagen meddele parlamentet de nærmere detaljer. Indtil nu har Blair afvist en undersøgelse, selv om den såkaldte Iraq Survey Group trods måneders eftersøgning i Irak ingen forbudte våben har fundet. Undersøgelse i USA Koalitionen har den seneste uge været under pres for at indlede nye undersøgelser, efter at chefen for Iraq Survey Group, David Kay, trådte tilbage med beskeden om, at der efter hans opfattelse ingen forbudte våben var at finde i Irak. USA's præsident George W. Bush har bebudet, at han vil nedsætte en Irak-kommission. Premierministerens udtalelser faldt under et møde i en magtfuld komité under parlamentet, hvor fremtrædende politikere stillede spørgsmål til Blair om, hvilke efterretninger der afgjorde, at Storbritannien deltog i koalitionen. Blair: Krig i orden trods manglende våbenfund Tony Blair sagde til komitéen, at de manglende våbenfund ikke underminerer hverken den moralske eller juridiske begrundelse for at invadere Irak. Blair sagde, at Saddam Hussein uanset våbnene ignorerede flere FN-resolutioner. »Hvis vi ikke havde handlet ud fra de efterretninger, vi modtog, havde vi forsømmet vores pligt. Jeg tror ikke, vi har noget som helst at skjule«, sagde Tony Blair. Bred undersøgelse af efterretninger Blair ville på mødet ikke komme med nærmere detaljer om, hvem der skal udføre undersøgelsen, men henviste til Jack Straws kommende udmelding. Han sagde dog, at undersøgelsen bliver uafhængig, og at den ikke bliver en gentagelse af den såkaldte lord Hutton rapport, der ifølge kritikere ikke graver tilstrækkeligt i regeringens krigsargumenter. Desuden sagde Blair, at undersøgelsen efter hans opfattelse ikke alene skal handle om Iraks formodede masseødelæggelsesvåben, men snarere om, hvordan myndigheder generelt kan og skal indsamle information om staters besiddelse af de forbudte våben. Tony Blair sagde op til krigen i Irak, at Saddam Hussein udgjorde en »seriøs og alvorlig« trussel mod Vesten og kunne lancere et angreb i løbet af 45 minutter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her