Letlands statsminister, Einars Repse, og hans tre-parti mindretalsregering er trådt tilbage, siger statsministeren efter et møde i hans Ny Æra Partis ledelse. »Jeg træder tilbage. Med 26 pladser (i parlamentet, red.), har vi, den Ny Æra, gjort, hvad vi kunne, men i denne situation kan vi ikke fortsætte«, siger han. Personlig strid udløste krise Repses tilbagetræden kommer, efter at hans regering mistede sit flertal i parlamentet for en uge siden, da en mindre koalitionspartner forlod regeringen i vrede over en personlig strid mellem Repse og hans vicestatsminister. Den lille baltiske stat Letland bliver medlem af EU til maj, og Letlands præsident, Vaira Vike-Freiberga, opfordrede tidligere i dag regeringen og parlamentet til at finde en hurtig løsning på krisen for at undgå et politisk dødvande i månederne forud for EU-medlemskabet.
Lettisk regering går af
Lyt til artiklen