Der er muligvis håb forude for en aftale om samling af Cypern, inden landet træder ind i EU 1. maj. EU's kommissær for udvidelsen, Günter Verheugen, mødtes fredag i Bruxelles med Tyrkiets udenrigsminister, Abdullah Gül. »Jeg mener, at fortsættelsen af samtalerne mellem de to parter er et tegn på, at de grundlæggende er enige om, at der bliver en ordning«, siger Verheugen til Ritzau. Møde i New York i næste uge FN's Generalsekretær, Kofi Annan, har i forvejen inviteret lederne fra den opdelte ø til New York i næste uge for at diskutere en mulig løsning på konflikten, som har varet siden 1974, hvor tyrkerne invaderede den nordlige del af Cypern. Verheugen siger, at Kofi Annan ikke ville have inviteret de to ledere, hvis ikke han havde fået positive tilbagemeldinger på sit oplæg til en aftale. »Kofi Annans betingelser er meget klare. Jeg tror, at de krav, som han har sendt landene, er blevet imødekommet«, forklarer Verheugen til Ritzau. Også den tyrkiske udenrigsminister var positiv efter mødet med Verheugen. »Det er vores hensigt at gøre alt færdigt inden maj, så vi bliver nødt til at skynde os«, udtaler Gül til Ritzau. Tyrkisk-cypriotisk leder i kort snor Den tyrkisk-cypriotiske leder, Rauf Denktash, var i marts årsagen til at forhandlingerne brød sammen. Men Denktash er denne gang blevet presset af den Tyrkiske regering, som er meget ivrig efter at få en aftale i stand. Bliver Cypern optaget samlet, kan det fremrykke Tyrkiets egen status som ansøgerland. Græsk-cyprioter positivt stemt Også de græsk-cyprioterne er positivt stemt over for Kofi Annans forslag. »Vi støtter fortsættelsen af forhandlingerne på basis af den plan, vi har fået af fremlagt af Kofi Annan. Vi har som mål at få lavet de nødvendige ændringer, der vil føre til en ordning, som kan fungere i praksis«, siger den græsk-cypriotiske præsident, Tassos Papadopoulos, fredag til Financial Times. Hovedpunkterne i FN-aftalen omhandler blandt andet de tyrkiske bosætteres status, fordelingen af territorier og flygtninges tilbagevenden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























