Menneskesmuglere og narkotikahandlere har for let spil i England og Wales, hvor for mange forskellige politienheder fordærver efterforskningen. Nu skal fire store afdelinger samles i et nyt centralt organ med 5.000 efterforskere. Storbritanniens premierminister Tony Blair vil mandag annoncere planen sammen med indenrigsminister David Blunkett, skriver BBC Online. Omstruktureringen bliver den største i politiet siden 1964, hvor de nuværende 43 styrker blev fastlagt. Skal samarbejde med lokalt politi De britiske medier har allerede navngivet den nye enhed 'Storbritanniens FBI'. Enheden skal bekæmpe organiseret kriminalitet som for eksempel menneskesmugling og nakotikasmugling. Styrken får magt til at foretage anholdelser, men kan også formidle efterretninger til lokalt politi, som så overtager efterforskningen. Kritik af planen Allerede før enheden er blevet oprettet, lufter både politi og politikere deres utilfredshed med planerne. Foreningen af Politimestre kræver, at den britiske regering giver en garanti for, at den nye enhed ikke kommer i strid med de lokale politikredse om, hvem der tager sig af hvilke opgaver. Dette problem er kendt i USA. Mark Oaten, indenrigsordfører for De Liberale Demokrater, siger, at han frygter, at den nye enhed udvikler sig til en alt for magtfuld central politistyrke.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























