John Kerry vinder endnu en runde

En sejrssikker John Kerry ved et vælgermøde i Richmond, Virginia, i lørdags. - Foto: AP
En sejrssikker John Kerry ved et vælgermøde i Richmond, Virginia, i lørdags. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Massachusetts-senatoren John Kerry har vundet den seneste vælgermøde-opgør i USA i kampen om at blive demokraternes præsidentkandidat. Med halvdelen af stemmerne talt op i staten Maine har Kerry fået 45 procent af stemmerne, og det rækker til at være langt foran de fem tilbageværende rivaler. Næstflest stemmer har Howard Dean fået, 26 procent. Har vundet 10 ud af 12 valg Den store taber i Maine ser ud til at blive den pensionerede general Wesley Clark, som står til at have fået fire procent af vælgernes stemmer. Lørdag vandt John Kerry også i staterne Washington og Michigan, og han har dermed vundet 10 ud af 12 demokratiske primærvalg. Kerry angriber Bush Kerry fornemmer tilsyneladende, at han har et momentum i offentligheden, og det benyttede han i går til at angribe præsident Bush og opfordre ham til at fortælle sandheden om krigen i Irak. Præsidenten forsvarede i et timelangt interview på tv, at amerikanerne ikke har fundet spor af masseødelæggelsesvåben i Irak. Bush sagde, at krigen var nødvendig, fordi Saddam Hussein 'havde kapacitet til at lave masseødelæggelsesvåben'. Men det holder ikke, siger Kerry. 'Bushs dage er talte' »Problemet er ikke kun, at præsident Bush ændrer forklaring nu. Problemet er, at han tilsyneladende fortalte det amerikanske folk løgnehistorier i 2002«, siger John Kerry. Kerry udtalte ydermere, at 'vælgerne i Maine har sendt et budskab om, at George Bushs dage er talte, og at Amerika står over for forandringer'. Står over for nye udfordringer Det spås, at Kerry står over for sværere udfordringer, når kampagnen i morgen bevæger sig sydpå. Hans to rivaler, Wesley Clark og John Edwards, har koncentreret kræfterne om at vinde sydstaterne Virginia og Tennessee, hvor Kerry står svagere. Stort forspring Kerry behøver ikke være alt for nervøs. Han havde allerede før søndagens valg i Maine 411 delegater, hvilket er dobbelt så mange delegater som Kerrys nærmeste konkurrent, Howard Dean, som kun havde 175 delegater. Det kræver 2.162 delegater at vinde nomineringen til præsidentkandidat.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her