»Det er i det irakiske folks interesse, at der holdes direkte valg til det kommende nye parlament«. Det siger lederen af det hold valgeksperter fra FN, som i denne tid er på rundrejse i Irak for at undersøge, om der kan eller bør holdes direkte valg til et kommende parlament. FN valgeksperter har netop haft møde med den shiamuslimske ayatollah Ali al-Sistani i det religiøse overhoveds velbevogtede hus i Najaf, og efter mødet sagde en talsmand, at FN støtter al-Sistanis krav om direkte valg. Imod amerikanernes planer Det strider imod den amerikanske plan, der går på, at en overdragelse af magten skal finde sted 30. juni, hvor en midlertidig samlingsregering skal træde til. Lederen af FN-delegationen Lakhdar Brahimi siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han dog ikke har nogen idé om, hvornår sådanne valg vil kunne afholdes. Ayatollah Ali al-Sistani "står fast på at afholde valg, og vi bakker ham 100 procent op, fordi valg er den bedste måde at gøre det muligt for ethvert folk at oprette en stat, der tjener deres interesser", sagde Lakhdar Brahimi efter to timers drøftelser med den shiamuslimske leder, der er en nøgleperson i Iraks politiske fremtid. Shiamuslimerne er flest Shiamuslimerne udgør 60 procent af den irakiske befolkning, og de ønsker direkte valg for at opnå størst mulig indflydelse. FNs generalsekretær Kofi Annan har sagt, at han håber at kunne offentliggøre en beslutning om iraksike valg i slutningen af februar.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























