Den svenske konge Carl Gustav beklager i en skriftlig meddelelse, at hans udtalelser under kongeparrets statsbesøg i Brunei er blevet misforstået. Kongen kom hjem fra besøg i Vietnam og Brunei i går, og før middag mødte statsminister Göran Persson op på slottet til en alvorlig snak om, hvad kongen egentlig har udtalt sig så rosende om til svensk radio under besøget. Brunei er et diktatur Brunei er et diktatur med sultan Hassanal Bolkiah som enevældig hersker. I Brunei har kvinderne ingen rettigheder, hvad angår arv, pasning af børn og statsborgerskab. Religionsfriheden er begrænset, og i praksis er der ingen presse- og ytringsfrihed. »Selvfølgelig har jeg dermed ikke udtalt mig om, hvordan det står til med demokratiske rettigheder i Brunei«, skriver kongen i sin udtalelse efter mødet med statsministeren. »Efter at statsbesøget i sultanatet Brunei og mødet med dets statsoverhoved var afsluttet, fik jeg spørgsmålet, om der havde været "vanskeligheder ved at omgås og mødes og forhandle med en sådan leder", og som det sagdes, "styrer sit land med jernhånd", forklarer Kong Carl Gustaf. »På det spørgsmål svarede jeg, at vi som gæster ikke har haft nogen vanskeligheder, vi er blevet mødt med stor venlighed og varme. Jeg tilføjede, at jeg har bemærket, at sultanens møde med sine medborgere er meget omfattende ved modtagelser og rejser rundt om i landet«. På et pressemøde efter mødet med kongen sagde statsminister Persson, at kongen beklager, at hans udtalelser er blevet misforstået hjemme i Sverige, hvor flere politikere og eksperter har dømt monarkiet i krise. »Vi har også diskuteret fremtidige statsbesøg, hvordan vi kan gøre dem mere effektive og få mere ud af dem både politisk og kommercielt«, sagde Persson. Han opfordrede til, at "vi ikke overdriver betydningen af det, der er sket". Samme værdier At kong Carl Gustav fremover vil veje sin ord, lader han ingen tvivl om i sin pressemeddelelse: »Jeg har selvfølgelig ikke udtalt mig om, hvordan det står til med de demokratiske rettigheder i Brunei. Jeg er Sveriges statschef og optræder loyalt og i overensstemmelse med de høje værdier, som vores demokrati bygger på«, skriver han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























