Et kraftigt jordskælv i den indonesiske provins Vest-Sumatra har koste mindst fem personer livet og kvæstet syv andre, oplyser lokale embedsmænd. Jordskælvet, der blev målt til 5,6 på den åbne Richterskala, ramte landsbyer i Vest-Sumatras Tanahdatar-distrikt kort før klokken 22.00 i går aftes (lokal tid) og ødelagde over 20 huse, oplyser meteorologisk institut. Andet jordskælv på en måned Jordskælvets epicenter var enten på land, omkring 24 kilometer fra Padangpanjang, eller under den nærliggende sø Singkarak, der ligger 900 kilometer nordvest for Jakarta. Det er anden gang i denne måned, at Indonesien rammes af jordskælv, der medfører dødsofre. 2. februar ramte et jordskælv, som blev målt til 6,9 på Richterskalaen, i Indonesiens østligste provins Papua. Her mistede 37 mennesker livet.
Jordskælv i Vest-Sumatra dræber fem
Lyt til artiklen