Der bliver brug for en hel armada af limousiner, når lederne fra EU's tre største lande i dag samles til et uformelt topmøde i Berlin. For ud over præsident Jacques Chirac fra Frankrig og premierminister Tony Blair fra Storbritannien, kommer en hel stribe ministre med på besøg hos den tyske kansler Gerhard Schröder. De tre landes udenrigs-, finans-, uddannelses- og arbejdsministrene deltager også i mødet. Mistro fra de mindre lande Derfor har resten af unionen lyttet med mistro til forsikringerne om, at topmødet mellem de tre store er et harmløst og helt rutinemæssigt møde mellem venner. Tværtimod kritiseres Tyskland, Frankrig og Storbritannien for at være i færd med at ødelægge EU ved at handle de vigtige sager af indbyrdes, før de bliver drøftet inde ved unionens officielle mødeborde. Skarp italiensk kritik Italiens udenrigsminister, Franco Frattini, leverede i går en skarp kritik i avisen la Repubblica. »Lad os sige det direkte (...) topmødet i Berlin er sat i verden ud fra nationale interesser. Europa skal vokse med deltagelse af alle, ikke ved at man danner grupper som beslutter for alle andre«, sagde han. Fælles brev Mandag skrev seks europæiske ledere et fælles brev - som i god EU-tone blev sendt til det irske EU-formandskab - hvor de indirekte advarede de tre største lande mod at svigte fællesskabet. I brevet minder de seks lande om, hvor vigtigt det er, at alle EU-lande overholder EU's krav om sunde offentlige finanser - en slet skjult henvisning til, at Tyskland, Frankrig og Storbritannien alle kæmper med store budgetunderskud. Sidste år lykkedes det Tyskland og Frankrig at spille så meget med musklerne, at de undgik bøder fra EU, selv om de kører med for stort underskud. Forfatning og navne Officielt handler mødet i Berlin netop om, hvordan landene kan bidrage til at sætte gang i den sløje europæiske økonomi. Men det anses for givet, at de også vil benytte lejligheden til at diskutere den strandede EU-forfatning og mulige navne til forskellige topposter i EU, som skal besættes. Frygter 'direktorat' Derfor er det en udbredt bekymring blandt de 22 øvrige lande, at de tre store er i gang med at oprettet et såkaldt »direktorat«, der reelt træffer alle de vigtige beslutninger i kulissen. »Europa har brug for at tale med mange stemmer, og et direktorat vil føre til spændinger«, sagde den spanske udenrigsminister, Ana Palacio, for nylig ifølge netavisen EU-observer. Frygten bestyrkes af, at det ifølge flere kilder netop var en aftale i kulissen mellem de tre største EU-lande, der i december gjorde det umuligt for EU-topmødet i Bruxelles at fortsætte forhandlingerne om en ny EU-forfatning. Fogh ikke bekymret Men den danske statsminister deltager ikke i kritikken af topmødet mellem de tre store lande i Berlin. »Jeg kan ikke have nogen indvendinger mod, at lederne fra de tre lande mødes for at udveksle synspunkter. Det gør mig ikke bekymret«, siger Anders Fogh Rasmussen (V). Vil undgå 'grupperinger' Han advarer dog imod, at de uformelle møder uden om EU-systemet bliver til egentlige grupperinger, der arbejder imod hinanden. »Det er vigtigt, at vi tilrettelægger samarbejdet i EU så vi ikke får grupperinger af store mod små, nord mod syd eller øst mod vest, men at vi indgår i fleksible samarbejder med lande, vi deler synspunkter med på forskellige måder«, siger statsministeren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























