Finsk eks-statsminister fastholder uskyld

Lyt til artiklen

Den forhenværende finske statsminister Anneli Jaeaetteenmaeki nægter sig skyldig i at have søgt ulovlige oplysninger for at vinde en valgkamp. Retssagen mod Finlands første kvindelige statsminister blev indledt onsdag, hvor hun står tiltalt for at sidste år at have tilegnet sig udskrifter af en samtale mellem den amerikanske præsident, George W. Bush, og den tidligere finske statsminister Paavo Lipponen. Vandt valget med 6000 stemmer Anneli Jaeaetteenmaeki brugte udskriftet til at vippe Lipponen af pinden ved at bevise, hvordan han angiveligt inddrog det neutrale Finland i Irakkrigen. Anklageren hævdede ved dagens retsmøde, at hun flere gange pressede en medarbejder i præsidentens stab, Martti Manninen, for dokumenter om amerikanske og finske relationer i forhold til Irakkrigen. En påstand, som blev afvist af Anneli Jaeaetteenmaeki. Det var i valgkampen op til Riksdagsvalget den 16. marts 2003, at Jaeaetteenmaeki brugte informationerne om Lipponen. Hendes popularitet voksede, og hun vandt valget med 6000 stemmer. Statsministerperioden varede dog kun 63 dage, før hun blev nødt til at fratræde embedet som landets overhoved, da sagen blev afsløret. Udtalelser vakte harme Det famøse udskrift viste, at Bush takkede Lipponen for sin støtte op til krigens begyndelse. Udtalelsen vakte harme blandt finnerne, der var meget imod krigen. Retssagen ventes at blive afsluttet fredag og dommen afsiges inden for to uger. Medarbejderen i præsidentens stab er anklaget for brud på Finlands statslige hemmeligheder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her