Alvorlig mineulykke i indonesisk guldmine

Lyt til artiklen

Adskillige illegale indonesiske minearbejdere er blevet spærret inde og op flere er blevet dræbt af røgforgiftning fra bildæk, der tilsyneladende blev stukket ild til i et forsøg på at drive de illegale arbejdere ud af en guldmine, skrev indonesiske aviser i dag. En repræsentant fra den statslige virksomhed PT Aneka Tambang Tbk, som ejer minen nær byen Bogor syd for hovedstaden Jakarta, sagde at der var tilskadekomne i minen, men ville ikke kommentere forlydender om, at der var sat ild til bildækkene. Fire personer er evakueret »Vi vurderer, at 12 personer er omkommet. Vi har evakueret fire, men der er stadig otte andre i minen«, sagde virksomhedsrepræsentanten, der ikke ville oplyse sit navn. Aviserne skrev, at mellem fire og 13 personer var omkommet, og at i alt 90 minearbejdere var spærret inde i minen. Tilsyneladende blev bildækkene stukket i brand i bunden af minen for at tvinge de illegale arbejdere ud. Avisen Jakarta Post citerede et vidne der sagde, at de brændende dæk havde udsendt en tyk, sort røg, der omsluttede arbejderne i minen. En talsmand for det hospital, hvor de omkomne og de røgforgiftede overlevende arbejdere var blevet bragt til«, sagde at fire mennesker var omkommet. Talsmanden sagde, at de var blevet dræbt i et jordskred.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her