Haitis premierminister Yvon Neptune har indført undtagelsestilstand i landet. Beslutningen kommer efter, at oprørslederen Guy Philippe er gået med til at nedlægge våbnene. Undtagelsestilstanden er sat ind dagen efter, at Guy Philppe truede med at anholde Yvon Neptune og stille ham for en krigsforbryderdomstol. »For at genoprette roen er der erklæret undtagelsestilstand i hele territoriet«, siger Neptune. Internationale patruljer Amerikanske og franske soldater patruljerer nu i byens gader i lette pansrede køretøjer for at forhindre en gentagelse af de drab, plyndringer og ildspåsættelser, der brød ud efter Aristides flugt til Afrika i weekenden. Guy Philippe besluttede først at nedlægge våbnene efter et massivt pres fra USA. Han havde ellers tidligere bekendtgjort, at hans oprørsstyrke ikke ville lade sig afvæbne, før Aristides tilhængere også var blevet det. »Vi mente, at det ville være det bedste for det haitianske folk, at vi nedlagde våbnene«, sagde Guy Philippe om situationen efter Aristides afgang og de internationale styrkers ankomst til Haiti. Nødhjælp på vej tilbage Med Philippes beslutning om at lade franske og amerikanske soldater overtage kontrollen, forsøger Det Internationale Røde Kors at genoptage sit nødhjælpsarbejde i Haiti. Mere end 30 nødhjælpsarbejdere er tilbage i deres job og prøver nu at få bevæbnede oprørere til at respektere hospitalerne og lægernes arbejde, skriver Reuters. Et fly med 30 tons medicin er ankommet til Haiti. Siden Aristides flugt har kampene i landet været så voldsomme, at hjælpeorganisationen har været ude af stand til at udlevere nød- og lægehjælp. »Bevæbnede elementer på hospitalerne udgør en fare for både læger og patienter«, siger en talsmand for Det Internationale Røde Kors. Flere områder - særligt i den nordlige del har ifølge Røde Kors - hårdt brug for nødhjælp. Området har i de seneste uger været besat af oprørsstyrker.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Bill Skarsgård gør den lille mands sammenbrud til filmkunst

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nyhedsanalyse



























