USA lægger omstridt Irak-ordre på is

Lyt til artiklen

Det amerikanske forsvarsministerium har besluttet at lægge en omstridt ordre på 327 millioner dollar (godt to milliarder kroner) til udrustning af Iraks nye hær på is. Ordren, som omfatter en bred buket af leverancer fra militære køretøjer over skydevåben til rygsække, blev ellers i februar måned givet til et konsortium under ledelse af et ukendt amerikansk investeringsfirma ved navn Nour USA, som så sent som for trekvart år siden blev etableret på en adresse i Virginia i udkanten af Washington. Protester fra selskaber Men siden februar er protesterne væltet ind fra etablerede selskaber, som havde sat næsen op efter ordren, og som hævder, at Nour USA slet ikke har den fornødne erfaring til sådan en opgave, samt at konsortiets bud var helt urealistisk lavt. Samtlige øvrige bud lå på mere end 500 millioner dollar. Tv-selskabet NBC har påvist, at det lille polske firma, som ifølge Nour-kontrakten skulle levere maskingeværer til den irakiske hær, ifølge polske myndigheder end ikke har licens til at eksportere våben.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her