De to piger kyssede Marc Dutroux, da politiet kom for at befri dem fra den fangekælder i Dutroux's hus, hvor han holdt dem indespærret. Det fortalte dommeren Jean-Marc Connerotte, da han vidnede mod Dutroux og hans tre medtiltalte, skriver Ritzau. Dommeren stod i front for de indledende undersøgelser i sagen mod Dutroux. »Det viser, hvor meget han styrede dem«, siger Connerotte ifølge BBC Online. Sag undervejs i flere år Dutroux og de tre medtiltalte er anklaget for bortførelse og seksuel mishandling af seks piger i alderen otte til 19 år i Belgien i 1995 og 1996. Sagen har været flere år undervejs. Fire af pigerne døde, mens de to blev fundet i live i den tro, at Dutroux beskyttede dem for en bande forbrydere, der ville myrde dem. Derfor var de to piger skrækslagne og forsøgte at skjule sig, da politiet fandt dem, fortalte Connerotte i retten. Connerotte sat af sagen Undersøgelsesdommer Connerotte gav i august 1996 ordre til, at Dutroux skulle arresteres. Kort efter blev Connerotte sat af sagen, hvilket udløste store folkelige protester. Connerotte havde netop udvidet efterforskningen til at omfatte højtstående embedsmænd, som var under mistanke for at være en del af et større netværk af pædofile. Hans exit styrkede mistanken om, at sagen omhandlede flere magtfulde personer, som Dutroux angiveligt var håndlanger for. Ofre begravet i haven To af Dutroux's ofre blev fundet begravet i hans have. Dutroux nægte at have kidnappet og dræbt dem, og onsdag sagde han selv i retten, at han forsøgte at beskytte dem mod en børnesex-ring ved at gemme dem i en hule, skriver Reuters. En af de overlevende piger, Sabine Dardenne, planlægger at vidne mod Dutroux. Der forventes at blive afhørt omkring 500 vidner i sagen, som formentlig vil vare til Juni.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Han er en af verdens bedste på sit instrument
tema