Bush tvivler på Kerrys evne til kamp mod terror

'Min modstander har ikke tilbudt meget i form af strategier for, hvordan krigen (mod terrror) kan vindes', siger Bush. - Foto: AP
'Min modstander har ikke tilbudt meget i form af strategier for, hvordan krigen (mod terrror) kan vindes', siger Bush. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den amerikanske præsident George W. Bush har langet ud efter sin modkandidat ved præsidentvalget i november, demokraternes senator John Kerry, ved at sige at Kerry ikke vil kunne lede USA under krigen mod terror. Ved en tale i Santa Clara i den folkerige delstat Californien, sætter Bush USA's sikkerhed og fremtidige velstand i centrum for sin valgkamp. 'Sikkerhed og velstand på spil' »De store begivenheder vil præge dette valg. Den mand, der sidder i Det Ovale Kontor, vil udstikke kursen for krigen mod terror og for den retning, vores økonomi går i. Amerikas sikkerhed og velstand er på spil«, siger Bush i forbindelse med et fundraising-arrangement i byen Santa Clara. »Min modstander har ikke tilbudt meget i form af strategier for, hvordan krigen kan vindes, eller hvilken politik der skal til for at styrke vores økonomi«, siger præsidenten i et angreb på Kerry. Kritik af tv-reklamer Bush er imidlertid selv kommet under beskydning for sine fire nye tv-reklamer, som kritikere betegner som usmagelige, fordi der vises en kort sekvens, der stammer fra terroraktionen mod World Trade Center i New York den 11. september 2001. Pårørende til nogle af de omkring 3.000 dræbte er oprørte og protesterer imod, at Bush forvandler deres sorg til valgpropaganda. Bushs lejr svarer, at terrorangrebene var en så vigtig begivenhed for Bush og for nationen, at det ikke lader sig gøre at vige uden om den i valgkampen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her