NATO er parat til at sende tropper til Irak, hvis den kommende irakiske regering, der skal være på plads den 1. juli, beder om det. Det siger NATO's generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer. FN skal give grønt lys Han understreger, at FN skal give mandat til en stabiliseringsstyrke under en uafhængig irakisk regering. »Hvis begge faktorer er på plads, vil NATO have en meget positiv holdning til spørgsmålet«, siger Scheffer. Han tilføjer, at det efter 1. juli vil være op til en irakisk regering, om NATO skal gå ind i Irak. USA har fastsat den 30. juni som frist for at afslutte besættelsen af Irak og overdrage magten til en uafhængig irakisk regering, men amerikanske soldater vil stadig befinde sig i landet.
NATO parat til at sende tropper til Irak
Lyt til artiklen