Israels hær vil fortsætte sine angreb ind i Gaza-striben. Det siger viceforsvarsminister Zeev Boim. »I måneder har vi stået over for en situation, hvor vi i gennemsnit har 50 alarmer om dagen om planlagte angreb fra bevæbnede palæstinensiske gruppers side«, siger Boim til israelsk radio. Hans bemærkninger falder, efter at palæstinenserne søndag sagde, at de vil slå til i hjertet af Israel, da henved 10.000 sørgende samledes til begravelsen af ofrene for et massivt israelsk angreb på to flygtningelejre i Gaza tidligere søndag. Ni Hamas-medlemmer dræbt Den militante Hamas-bevægelse oplyser, at ni af bevægelsens medlemmer blev dræbt under militæroperationen, der ifølge Israel blev gennemført for 'at forhindre terrorangreb mod israelske mål'. Pansrede israelske militærstyrker gik tidligt søndag til angreb på de to flygtningelejre. 14 palæstinensere blev dræbt og over 80 såret under kampene, inden israelerne hen på formiddagen trak sig ud igen. Børn blandt ofrene Tre af de dræbte var civile børn mellem 12 og 15 år. Den palæstinensiske premierminister Ahmed Koreis regering fordømte angrebet som 'statsterror imod vort folk'. Mandag morgen skød og dræbte israelske soldater en ung palæstinensisk mand, ligeledes i Gaza-striben, oplyser palæstinensiske lægekilder. Palæstinensere dræbt under mislykket angreb De israelske aktioner kom, efter at seks palæstinensere lørdag blev dræbt ved et mislykket angreb på israelske soldater ved den største grænseovergang mellem Israel og Gaza. Israels leder Ariel Sharon har for nylig lanceret en plan, der skal munde ud i, at de cirka 7.000 israelske bosættelser på Gazastriben bliver ophævet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























