Al-Qaeda tager skylden for terror

Politiet efterforsker stadig alle spor, siger indenrigsminister Angel Acebes. - Foto: AP
Politiet efterforsker stadig alle spor, siger indenrigsminister Angel Acebes. - Foto: AP
Lyt til artiklen

På et videobånd, der angiveligt er sendt af al-Qaeda, hævder den islamiske militante gruppe, at den stod bag bombeangrebene mod tog i Madrid i torsdags, og at det var som gengældelse for Spaniens samarbejde med USA om krigen i Irak. Det meddeler den spanske indenrigsminister Angel Acebes. »Det er en påstand, fremsat af en mand på arabisk med marokkansk accent. Han fremsætter erklæringen på vegne af én, som siger, at han er den militære talsmand for al-Qaeda i Europa«, siger Angel Acebes. "Hvis I ikke stopper jeres uretfærdige handlinger, vil der flyde mere blod, og disse angreb vil være meget små i sammenligning med, hvad der vil ske med, hvad I kalder terrorisme", hedder det blandt andet. Fem anholdt Meddelelsen fra indenrigsministeren kom kun få timer efter, at spanske myndigheder havde anholdt tre marokkanere og to indere som mistænkte i forbindelse med terrorbomberne i Madrid. Indenrigsministeren siger, at de anholdte kan have forbindelse til "marokkanske ekstremistgrupper, men vi bør ikke udelukke noget som helst. Politiet efterforsker stadig alle spor". Acebes fastholdt tidligere på lørdagen, at den baskiske separatistgruppe ETA var "hovedmistænkt". Det gjorde også den spanske udenrigsminister Ana Palacio, da hun søndag morgen blev interviewet i BBC-programmet "Breakfast with Frost". Men hun tilføjede, at de spanske myndigheder undersøger, om der kan være et samarbejde mellem ETA og det militante, muslimske terrornetværk al-Qaeda. ETA gentog i en meddelelse søndag, at den ikke stod bag bombeangrebet på fire tog i Madrid torsdag morgen, hvor 200 blev dræbt og 1500 såret. Spanske efterforskere har fra starten mistænkt islamske fundamentalister med tilknytning til Osama bin Ladens al-Qaeda-netværk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her