Sydkorea forhøjer terrorberedskab

»De lande, der har deres tropper udstationeret i Irak, er blevet hovedmål for terrorangreb«, siger Goh Kun. - Foto: AP
»De lande, der har deres tropper udstationeret i Irak, er blevet hovedmål for terrorangreb«, siger Goh Kun. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Sydkoreas fungerende præsident Goh Kun har forhøjet terrorberedskabet og siger, at efter bombeangrebet i Spanien er også Sydkorea et potentielt mål for terrorister. Goh har indkaldt landets antiterror-komité, efterretningstjeneste og politi til et møde, som skal munde ud i øgede sikkerhedsforanstaltninger efter sidste uges terrorangreb i den spanske hovedstad Madrid, hvor 201 personer blev dræbt og omkring 1.500 såret, siger en talsmand for Goh. »De lande, der har deres tropper udstationeret i Irak, er blevet hovedmål for terrorangreb«, siger Goh ifølge talsmanden Kim Duck-Bong. »I mange henseender er Sydkorea et land, der bør være i højt terrorberedskab. Sydkorea sender 3.000 soldater til Irak Sydkorea vil efter planen sende 3.000 soldater til den uroplagede Kirkuk-provins i det nordlige Irak i næste måned. Goh opfordrer til grundig forberedelse for at øge sikkerheden for soldaterne, og opfordrede også til øvrige foranstaltninger, der skal sikre offentlige anlæg, blandt andet et nyt højhastighedstog, der sættes ind i næste måned. Der har hidtil ikke været terrortrusler mod Sydkorea, hvor 37.000 amerikanske soldater har base.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her