Jack Straw: Giv Tyrkiet en dato

»Selvfølgelig skal Tyrkiet stadig gøre fremskridt, inden det er klart til EU-medlemskab. Men den tyrkiske regerings reformprogram har gjort en stor forskel«, sagde Jack Straw. - Foto: AP
»Selvfølgelig skal Tyrkiet stadig gøre fremskridt, inden det er klart til EU-medlemskab. Men den tyrkiske regerings reformprogram har gjort en stor forskel«, sagde Jack Straw. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Fortsat anvendelse af tortur i tyrkiske fængsler bør ikke i sig selv hindre EU-landene i at inviteret Tyrkiet til egentlige forhandlinger om optagelse i EU. Det var budskabet fra den britiske udenrigsminister, Jack Straw, da han tirsdag besøgte sin danske kollega Per Stig Møller (K), og i den forbindelse talte om EU's fremtid for næsten 400 medlemmer af Udenrigspolitisk Selskab. Tyrkiet skal gøre fremskridt Dermed satte Jack Straw ord på den herskende stemning i flere af de vigtigste EU-lande netop nu: Nemlig at EU bør beslutte at indlede reelle optagelsesforhandlinger med Tyrkiet på et topmøde i december, efter at EU-kommissionen har afleveret en rapport om status for de demokratiske og økonomiske reformer i landet. »Selvfølgelig skal Tyrkiet stadig gøre fremskridt, inden det er klart til EU-medlemskab. Men den tyrkiske regerings reformprogram har gjort en stor forskel«, sagde Straw. Tyrkiet skal vurderes retfærdigt Han advarede imod at måle Tyrkiet med en strengere målestok end andre ansøgerlande. »En del østeuropæiske lande blev styret af demokratisk set tvivlsomme regeringer, uden at vi smed dem af sporet af den grund, og nu er de anerkendt som nye medlemmer«, påpegede han. Direkte adspurgt om det betyder, at Tyrkiet kan begynde forhandlinger, selv om der fortsat foregår tortur, svarede Straw: »Husk nu, at vi taler om at begynde forhandlinger med Tyrkiet - ikke om at afslutte dem. Vi vil have en forsikring om, at der sker fremskridt. Men det er en helt anden vurdering end den, der skal foretages, når Tyrkiet skal lukkes ind i unionen«. Per Stig er skeptisk Per Stig Møller anlagde i sin tale en lidt mere skeptisk linje. Han slog fast, at det ikke er nok, at Tyrkiet vedtager reformer; de skal også gennemføres i praksis. »Den danske regering vil derfor studere kommissionens rapport grundigt«, advarede Møller. Men i den efterfølgende spørgerunde tilsluttede han sig ubetinget Jack Straws analyse af, at EU ud fra et strategisk synspunkt skal gøre alt for at knytte Tyrkiet så tæt på unionen som muligt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her