Politidrab skaber fornyet uro i Kosova

Lyt til artiklen

Drabene på to politifolk i Kosova har øget spændingen i den oprørske provins efter anti-serbiske uroligheder, som chefen for FN-administrationen i området beskriver som »alvorlige forbrydelser mod menneskeheden«. Sent i går aftes blev en FN-politibetjent fra Ghana og en lokal kollega dræbt under et skyderi nær byen Podujevo, som ligger 35 kilometer nordøst for hovedstaden, Pristina og 10 kilometer fra Kosovas grænse til Serbien. En tolk blev såret ifølge det tyske nyhedsbureau dpa. Ifølge talsmanden for FN's politi, Derek Chappell, er den slags angreb meget sjældne i Kosova. I august mistede en indisk politibetjent livet. Uro efter drukneulykke Det er endnu ikke klart, hvorvidt skyderiet havde forbindelse til spændingerne mellem Kosovas albanske flertal og det serbiske mindretal. Normaliseringsbestræbelserne led et alvorligt tilbageslag i sidste uge, da etniske uroligheder kostede 28 mennesker livet. Uroen i provinsen begyndte, efter en drukneulykke, hvor to etnisk albanske drenge mistede livet i en flod ved byen Mitrovica. De etniske albanere gav straks serbere for at have dræbt de drengene, hvorefter det kom til voldsomme sammenstød mellem de to grupper.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her