USA forhindrer Israelkritisk resolution

USA siger nej i Sikkerhedsrådet. - Foto: AP
USA siger nej i Sikkerhedsrådet. - Foto: AP
Lyt til artiklen

USA har som forventet i aftes nedlagt veto mod en Israelkritisk resolution i FN's Sikkerhedsråd efter drabet på Hamas-lederen sheikh Ahmed Yassin. Algeriet: Sikkerhedsrådet vil fejle Algeriets FN-ambassadør, Abdullah Baali, der fremlagde forslaget, siger, at Sikkerhedsrådet er 'dømt til at fejle' i forsøget på at løse konflikten i Mellemøsten. »Ved ikke at fordømme det udenretslige drab på sheikh Yassin sender Sikkerhedsrådet ikke det rette budskab til verden, som enstemmigt har fordømt denne forbrydelse«, siger han. Det amerikanske veto skyldes ifølge FN-ambassadør Negroponte, at teksten i resolutionen ikke også indeholder en fordømmelse af Hamas, der står bag mange 'voldsomme og nylige' terrorangreb mod civile israelere. USA: Drab kan være tilbageslag USA er det eneste større land ikke har fordømt mandagens drab på Yassin som en ulovlig handling. »Israels handling har øget spændingen i Gaza og regionen, og det kan være et tilbageslag for vores bestræbelser for at genoptage fredsprocessen«, siger den amerikanske FN-ambassadør John Negroponte dog. Men det gør FN-ambassadøren ikke resolutionsforslaget mere rimeligt. »Sikkerhedsrådet gør intet for at bidrage til en fredelig løsning, når det fordømmer den ene parts handlinger, og vender det blinde øje til alt andet der foregår i området«, siger Negroponte. Den amerikanske stemme imod forslaget betyder, at det ikke kan vedtages, fordi USA som et af de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet har vetoret. Iraeel afviser kritik Israel har afvist alle internationale protester over drabet på den blinde og stærkt handicappede Hamas-leder, der blev dræbt af missiler fra en israelsk kamphelikopter uden for en moské i Gaza By mandag morgen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her