Polens premierminister går af

Foto: AP
Foto: AP
Lyt til artiklen

Polens premierminister Leczek Miller har meddelt, at han går af. Miller forlod EU-topmødet i Bruxelles for at tage hjem til en pressekonference, hvor han sammen med præsident Aleksander Kwasniewski meddelte, at han træder tilbage. Polens kriseramte socialdemokratiske regeringsparti Demokratisk Venstrealliance, SLD, blev fredag slået i stykker, da en række fremtrædende socialdemokrater med parlamentsformand Marek Borowski i spidsen dannede et nyt venstreparti, der skal hedde Socialdemokratiet Polen. Det nye parti har bebudet, at de ikke vil samarbejde med en regering, som har Leczek Miller som premierminister. »Hvis min tilbagetræden skal tjene Polen og den polske venstrefløj, så er det mit valg at træde tilbage fra regeringsledelsen«, siger Miller. Minimal støtte i befolkningen Millers mindretalsregering nød ifølge de seneste meningsmålinger kun opbakning fra omkring 10 procent af polakkerne, og da 27 af SLD's 192 parlamentsmedlemmer er hoppet over til det nye parti, ventes regeringen ikke at kunne opnå flertal for sin omstridte reformpolitik. Blandt favoritterne til at blive ny premierminister er udenrigsminister Wlodzimierz Cimoszewicz, der egentlig hører til Borowskis reformfløj, men som ikke har underskrevet det nye partis programdeklaration om "en god stat, et stærkt Europa og en venstreorienteret regering". Også vicepremierminister og indenrigsminister Jozef Oleksy og den tidligere finansminister Marek Belka er på tale som ny regeringschef.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her