Præsidentens parti i Georgien vinder valg

Lyt til artiklen

Indbyggerne i Georgien gav søndag præsident Mikhail Saakasjvilis parti en overvældende sejr ved parlamentsvalget. Ifølge exitpolls foretaget ved valgstederne har partiet vundet samtlige de 150 pladser i parlamentet, fordi ingen af oppositionspartierne så ud til at nå op over spærregrænsen og få de syv procent af stemmerne, der ville sikre dem pladser i parlamentet. Dermed har præsidenten fået mandat til at gå videre med sine reformer. Til gengæld er der ikke meget tilbage af oppositionen. »Jeg mener, at folket nu har afsagt deres dom«, sagde Saakasjvili ved en pressekonference sent i går. »Jeg er ikke glad for, at oppositionen ikke er bedre repræsenteret, for det ville også have hjulpet mit parti til at konsolidere sig. Men sådan er realiteterne, de post-revolutionære realiteter«, sagde præsidenten. Fredeligt valg Trods spændinger i den oprørske republik Adsjarien forløb parlamentsvalget - der er et omvalg af parlamentsvalget i november i fjor - fortrinsvis fredeligt i den urohærgede kaukasiske republik. Parlamentsvalget besegler den såkaldte rose-revolution, hvor den 36-årige Saakasjvili førte an i en folkelig opstand for at afsætte den tidligere georgiske præsident Eduard Sjevardnadse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her