Politiet i Italien har anholdt flere personer, som mistænkes for international terrorisme. Arrestationerne skete under en aktion torsdag morgen i byen Perugia i det centrale Italien. Politiet har anholdt »mange« personer, siger en talsmand for politiet ifølge Reuters. Talsmanden vil ikke give alle detaljer, men oplyser, at personerne mistænkes for forbrydelser, der sættes i forbindelse med international terrorisme. Perugia udpeget som terrormål Mange udlændinge læser på universitetet i Perugia. Indenrigsministeriet har for nylig udpeget Perugia som en af fem italienske byer, der risikerer at blive mål for terroraktioner fra militante muslimer. Italiens beredskab har været skruet op siden terrorangrebet i Madrid 11. marts, hvor omkring 200 personer blev dræbt og 1.500 såret. Italiens indenrigsminister Giuseppe Pisanu siger, at ingen lande kan være sikre på at slippe for angreb fra terrornetværket al-Qaeda. Avis: 80 militante muslimer i terrorceller Politiet har mistanke til, at mindst 80 militante muslimer er organiseret i terrorceller i støvlelandet. Det fremgår af en hemmelig rapport, som avisen La Repubblica omtalte for nylig. Sidste søndag sprængte en mand sig selv i luften uden for en McDonald's restaurant i Brescia i det nordlige Italien. Aktionen var angiveligt en protest mod krigen i Irak. Italien har 2.300 soldater og militærpolitifolk i ørkenstaten. Mange terroraktioner i Italien Italien har en lang historie med terror, der udspringer af lokale konflikter. Grupper på de politiske yderfløje står bag en række angreb i landet. Mandag eksploderede to bomber i Genoa i det nordlige Italien. Ingen kom til skade. Poltiet giver de ekstreme grupper skylden for angrebet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























