Algeriet til valg i terrorens skygge

De seks kandidater til Algeriets præsidentvalg på torsdag har afsluttet deres respektive valgkampagner med stormøder, hvor de prøvede at flytte sidste øjebliks-tvivlerne blandt de 18 millioner vælgere. Det er et valg, der har skabt usædvanligt stor opmærksomhed ikke blot i Algeriet, men i hele den arabiske verden og i store dele af Vesten. Ikke kun på grund af udfaldet, men også fordi selve afviklingen er vigtig. Dels kommer valget på et tidspunkt, hvor der er fokus på Nordafrika på grund af terrorfrygt. Algeriet anses af USA for det tredjestørste rekrutteringsland til netværket al-Qaeda efter Saudi-Arabien og Yemen, og 'den marokkanske forbindelse' til bomberne i Madrid for fire uger siden har tydeligt vist, at Europa ikke kan ignorere Nordafrika. Og dels er der netop nu intens debat i den arabiske verden om, hvordan islam og demokrati kan forenes, og her kan det algeriske præsidentvalg blive en vigtig prøveklud. Valget har nemlig været usædvanligt frit set med arabiske briller. »Dette valg er afgørende for både Algeriet og hele regionen«, siger den politiske kommentator Salama Ahmed Salama fra den arabiske verdens største avis, egyptiske Al-Ahram. Aggressiv valgkamp »Den nuværende præsident, Abdelaziz Bouteflika, har vist sin evne til at acceptere kritik - valgkampen har været temmelig aggressiv i tonen, men der har ikke været voldsomme sammenstød. Og militæret, der er meget stærkt i Algeriet, har holdt sig neutralt«, siger han. Begge dele er usædvanligt for den arabiske verden. I de fleste lande har valgkampagner kun et tyndt lag demokratisk fernis. I lande som Marokko og Jordan sidder kongen reelt tilbage med det meste af magten uanset valgets udfald. I lande som Egypten og Tunesien er præsidentvalg nærmere lig med gentagne kåringer af den siddende præsident. Men i Algeriet er der denne gang tale om en bred vifte af kandidater. Den siddende præsident, Bouteflika, udfordres især af sin tidligere ven og nu bitre fjende, Ali Benflis. Bouteflika er storfavorit - i en fransk meningsmåling sidste måned fik han 55 procent af stemmerne mod 17 procent til Benflis. På tredjepladsen med 10 procent kom den store joker, den moderate islamist Abdallah Djaballah. Alene det, at han har fået lov til at stille op til valget, er usædvanligt i et land, hvor militæret er indblandet i en nu 12 år lang borgerkrig mod landets islamiske kræfter. Mange forventer, at den islamiske stemmedeltagelse bliver afgørende. Bouteflika har allieret sig med et mindre islamisk parti, MSP, for at appellere til vælgerne. Djaballah indleder hvert valgmøde med en oplæsning fra Koranen. Der har allerede været enkelte rapporter om uregelmæssigheder - bl.a. har Benflis klaget over udarbejdelsen af valglister. Men det er relativt milde klager i forhold til de seneste fire valg. Især USA presser på for indførelsen af mere demokrati i den arabiske verden. Præsident George W. Bush fremlagde i januar tanken om en stor reformpakke, og Algeriet er et af de meget få lande, der tog pænt mod ideen. Ifølge mange analytikere er det Nordafrika, der i øjeblikket har førertrøjen i den arabiske verden, når det gælder forsøget på at indføre demokratiske reformer. Marokko, Tunesien og Egypten har alle varierende grader af frie parlamentsvalg, om end der i alle lande er problemer med især ytringsfriheden. Men Algeriets valg kan inspirere de andre lande til endnu hastigere bevægelse, mener Salama Ahmed Salama. »Hvis valget forløber glat, vil det sætte Algeriet helt i front i den arabiske verden, hvad angår demokrati. Og det vil påvirke de andre lande, der kan se, at det kan lade sig gøre - selv i et land, der har problemer med islamister«, siger han.