Otte gidsler løsladt i Irak

Lyt til artiklen

»Otte udenlandske gidsler, der har været holdt fanget i Irak, er blevet løsladt«, sagde en maskeret mand på et video-bånd, som blev vist på den arabiske tv-station al-Jazeera søndag. »Vi har løsladt dem som svar på en opfordring fra De Muslimske Præsters Forening...efter at have forsikret os om, at de ikke længere vil have noget med besættelsesstyrkerne at gøre«, sagde manden på videobåndet, der blev viderebragt af al-Jazeera, der er hjemmehørende i Qatar. Tv-stationen viste samtidig billeder af gidslerne. Flere nationaliteter Blandt gidslerne er tre pakistanere, to tyrkere, en inder, en nepaleser og en filippiner. Tidligere søndag blev den civile brite Gary Teeley, der i sidste uge blev taget som gidsel i den sydirakiske by Nassiriya, udleveret til koalitionsstyrkerne i samme by, sagde en højtstående kilde hos koalitionsstyrkerne. »Han er de amerikanske og italienske styrkers varetægt i Nassiriya i dette minut. Vi vil sørge for, at han bliver fløjet ud af landet og tilbage til Storbritannien så hurtigt som muligt«, sagde kilden, der tilføjede, at Teeley var ved godt helbred.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her