Storbritanniens premierminister, Tony Blair, er rede til afholde en folkeafstemning om EU's kommende forfatning. Men Blair signalerer på samme tid, at en folkeafstemning sandsynligvis først vil komme efter næste parlamentsvalg, som ventes at komme i 2005. »Vælgerne bør spørges om deres mening, når alle spørgsmål er besvaret, når alle detaljer er kendte...og når parlamentet har debatteret og truffet sin afgørelse«, sagde Blair i Underhuset. Kursskifte fra Blair Beslutningen er kovending i forhold til Tony Blairs hidtidige EU-politik, hvor han gentagne gange har afvist at sende EU's kommende forfatningstraktat til folkeafstemning. Først i de senere dage har der været tegn på et kursskifte fra Labour-lederen, og i går pegede flere aviser på, at afstemning var på vej. Tæt løb Hvis afstemningen bliver udskrevet er det første gang siden 1975, at den britiske befolkning bliver bedt om tage stilling til landets EU-politik. Ifølge en meningsmåling i The Sun vil 53 procent af de britiske vælgere stemme nej til forfatningstraktaten. Flere aviser peger på, at resultatet alligevel kan blive et ja, hvis Blair-regeringen indirekte får afstemningen til at handle om, hvorvidt briterne virkelig mener, at Storbritannien skal trække sig helt ud af EU.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























