Hamas har valgt ny leder i Gaza

Zahar bliver beskrevet som en af Hamas' store ideologer. - Foto: AP
Zahar bliver beskrevet som en af Hamas' store ideologer. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Dr. Mahomoud Zahar er udpeget som ny politisk leder for Hamas' afdeling i Gazastriben. Det skriver den israelske avis Haaretz på baggrund af oplysninger fra centralt placerede kilder i den militante palæstinensiske organisation. Zahar afløser Abdel Aziz Rantissi, der blev dræbt under et israelsk luftangreb for ni dage siden. Ny leder skulle holdes hemmelig Kort efter attentatet på Rantissi beordrede Hamas' politiske ledelse - der har base i Syrien - at bevægelsen udnævnte en ny leder i Gaza. Lederen skulle holdes hemmelig af frygt for et nyt israelsk angreb på linje med de to, der inden for en måned har dræbt både Rantissi og Hamas' grundlægger, Sheik Ahmed Yassin. Ifølge de palæstinensiske kilder bliver Zahar frontfiguren i en ny Gazaledelse bestående af tre personer. Ud over Zahar består den nye top af Ismail Haniyeh og Said Siam. Zahar var med til at starte Hamas Zahar, der er uddannet kirurg, var del af en gruppe af Hamas-folk, der under Yassins ledelse grundlagde bevægelsen i 1987 som en militant del af Det Muslimske Broderskab. Han bliver beskrevet som en af organisationens store ideologer, men han har ifølge Haaretz ikke den karisma, der kendetegnede både Rantissi og Yassin. Israel: Målrettede angreb fortsætter En officer fra den israelske hær sagde søndag, at de målrettede drab på Hamas-ledere og -mellemledere vil fortsætte. Der har ganske vist ikke været angreb mod Hamas i den sidste uge, men det skyldes udelukkende, at militæret ikke har haft åbne muligheder. Politikken ligger fast, understregede han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her