Norge var israelsk redskab i Oslo-forhandlinger

»Israel brugte den norske udenrigsminister som redskab i forhandlingerne«. Sådan lyder konklusionen i en kontroversiel rapport om Oslo-fredsprocessen i 1993. Det skriver norske Aftenposten. Rapporten, som er udarbejdet af forskeren Hilde Henriksen Waage, er en gennemgang om de hemmelige fredsforhandlinger mellem Palæstina og Israel, som fandt sted i Oslo i 1993 og resulterede i den nu opløste Oslo-aftale. Aftalen indbragte både Yassir Arafat, Israels premierminister Yitzhak Rabin og udenrigsminister Shimon Peres Nobels fredspris. Israel var den stærkeste Et lille land som Norge kan ikke forventes at spille en neutral rolle i en konflikt mellem en stærk og en svag stat som Israel og Palæstina, konkluderer Hilde Henriksen Waage. Det var Israel der - som den stærkeste part - fastsatte præmisserne for forhandlingerne, skriver hun. Nordmændende forsøgte kun i meget lille grad at få israelerne til at forstå de palæstinensiske synspunkter. Vendepunktet skete ifølge rapporten i april 1993, da den daværende norske udenrigsminister Johan Jørgen Holst overtog den norske side i forhandlingerne. USA ført bag lyset Under forhandlingerne blev USA »bevidst vildledt af både Norge og Israel«, står der i rapporten. Den israelske regering krævede, at nordmændene skjulte Israels deltagelse i forhandlingerne over for USA, selv om USA på det tidspunkt også var vært for forhandlinger mellem parterne. Rapporten fastslår dog også, at den norske udenrigsminister ikke havde andre muligheder, hvis en fredsaftale skulle underskrives. Ellers var forhandlingerne brudt sammen. Samtidig var palæstinenserne opsat på at nå frem til en fredsaftale, idet »de havde mest at vinde og mest at tabe«. Rapporten var færdig allerede for ti måneder siden, men først nu har det norske udenrigsdepartement godkendt dens offentliggørelse.