Offer til Dutroux: »Svin!«

Laetitia Delhez på vej ud af huset, hvor hun blev holdt fanget. - Foto: AP
Laetitia Delhez på vej ud af huset, hvor hun blev holdt fanget. - Foto: AP
Lyt til artiklen

»Ikke engang et sted for en hund«. Det var ordene fra moderen til en af de døde pige, som Marc Dutroux er mistænkt for at have indespærret, voldtaget og dræbt. Dommere, jury, advokater, pårørende til ofrene og de to overlevende piger besøgte i dag den kælder, hvor pigerne blev holdt indespærret. 100 mennesker på besøg I alt besøgte over 100 mennesker huset som led i retssagen mod Marc Dutroux. Sabine Dardenne var alene i cellen i kældren i et minut. Da hun kom op, så hun på Dutroux og råbte: »Svin!« med tårer i øjnene. Sabine Dardenne blev kidnappet af Marc Dutroux som 12-årig, og tilbragte næsten tre måneder i cellen, når hun ikke blev voldtaget af Dutroux. Også Laetitia Delhez genoplevede mareridtet. Hun var 14, da hun blev indespærret sammen med Sabine Dardenne. Efter en uge stormede politiet huset og befriede de to piger. Laetitia Delhez havde taget sin familie med, »så de kan forstå, hvad jeg gik gennem«, sagde hun. Mor besvimede Ifølge BBC News blev Laetitia Delhezs mor dårlig og måtte bæres til en ambulance. De to piger er i dag 20 og 22 år. Cellen i kældren er bygget af en gammel vandbeholder og er kun 2,34 meter lang, 99 centimeter bred og 1,64 meter høj. Marc Dutroux indrømmer at have kidnappet og voldtaget Sabine Dardenne og Laetitia Delhez, men nægter at have myrdet fire andre piger. To otte-årige piger sultede angiveligt ihjel i kældren i 1996, mens Dutroux var fængslet for biltyveri. Ligene af to andre er fundet i baghaven.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her