I et forsøg på at få fangerne på den amerikanske Guantánamo-base til at tale har det amerikanske forsvarsministerium godkendt særligt barske forhørsmetoder. En fortrolig liste fra Pentagon, som den amerikanske avis Washington Post er kommet i besiddelse af, nævner omkring 20 forskellige afhøringsteknikker til brug mod fangerne på den amerikanske militærbase på Cuba. Lignende metoder er senere blevet godkendt til brug mod fanger i Irak, oplyser militærkilder til avisen. Det vides ikke om afhøringsteknikkerne har været tilladt i det berygtede Abu-Ghraib-fængsel, der er centrum for skandalen om mishandlede irakere. Tilladelse fra forsvarsministeren Metoderne er så barske, at de kræver en godkendelse fra Pentagon og i visse tilfælde fra forsvarsministeren, skriver avisen. De særlige forhørsteknikker går blandt andet ud på at forstyrre fangernes søvn, udsætte dem for varme, kulde, og påvirke sanserne ved hjælp af høj musik og kraftigt lys. Fangerne kan også blive tvunget til at stå op i timevis, eller de kan blive afhørt uden tøj på. Pentagon gav grønt lys til de hårdhændede forhør i april sidste år, hvor også en dansk statsborger sad fængslet på basen. »Vi ville have en lovlig måde at skrue op for presset. Vi ønskede lidt mere frihed, end man har i et amerikansk fængsel - men ikke tortur«, siger en embedsmand, der var med til udarbejde listen over forhørsmetoder. En talsmand for Pentagon bekræfter, anvendelsen af barske forhør. »Disse procedurer er strengt kontrolleret og begrænset i varighed og udbredelse, de bliver sjældent anvendt og godkendt fra gang til gang. Disse personer er 'fjendtlige kombattanter', der er pågrebet på slagmarken og kan bidrage med nye oplysninger omkring begivenhederne, der dræbte 3000 mennesker«, siger Bryan Whitman, der er talsmand for Pentagon. Kritik af metoder USA tager officielt afstand fra tortur eller mishandling af fanger, og militærkilder forsikrer, at forhørsmetoderne overholder de internationale regler. Men chefen for Human Rights Watch, Kenneth Roth, kritiserer metoderne og påpeger, at de ikke ville være lovlige i USA.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Seriemorderen har været sadistisk snedig og ombragt ofre, ingen vil savne

Kronik af Michelle Skov Karantonis
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Den danske pizzaslice-hovedstad har fået sin egen digtersoldat
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























