Det mexicanske luftvåben har frigivet video-optagelser af 11 mystiske flyvende objekter over Mexico. Optagelserne viser de lysende objekter i hastig bevægelse hen over himlen, oplyser nyhedsbureauet AP. De uidentificerede flyvende objekter blev optaget på infrarød film af mexicanske jagerpiloter, der opdagede ufoerne på himlen i forbindelse med en rutine-patrulje rettet mod narko-smuglere i begyndelsen af marts. »Om jeg var bange? Ja. En lille smule, fordi vi var oppe imod noget, vi aldrig har oplevet før«, fortæller German Marin, der er radaroperatør. Kun tre af ufoerne var synlige på radaren, men på de infrarøde optagelser er det tydeligt at tælle sig frem til 11. »Jeg kan ikke sige, hvad det var... men jeg er overbevist om, at de fuldstændige virkelige«, fortæller Mario Adrian Vazquez, der var operatør for det infrarøde kamera. Han fastholder, at optagelserne på ingen måde er manipulerede. »Historiske« optagelser De mexicanske fly forsøgte at følge efter de mystiske objekter, der befandt sig i 3500 meters højde, og kaptajn major Magdaleno Castanon oplyser, at »de kunne mærke, at vi fulgte efter dem«. En mexicansk journalist, Jaime Maussan, der i mere end ti år har interesseret sig for ufoer kalder optagelserne for »historiske«. »Der findes hundredvis af videooptagelser af ufoer, men ingen der har støtte fra noget lands militær... De væbnede styrker videregiver ikke forfalskninger«, siger Jaime Maussan ifølge AP.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























