Nyt pres på Storbritannien om tortur i Irak

Lyt til artiklen

Den britiske regering er under nyt pres efter nye oplysninger om, at danske sygeplejere på et felthospital i Irak for otte måneder siden så to irakere, der var blevet mishandlet af britiske soldater. Den ene iraker døde angiveligt af sine kvæstelser. Den britiske avis Daily Mirror har bragt billeder af britiske soldater, der angiveligt mishandler fanger i Irak. Rapporter fra Røde Kors og Amnesty International beskriver, at britiske sldater har dræbt og mishandlet fanger og civile irakere. Minister: Billederne er falske Viceforsvarsminister Adam Ingram har erklæret, at billederne fra Daily Mirror er falske, og premierminister Tony Blair siger, at der ikke er beviser for, at britiske soldater systematisk har mishandlet irakere. Ifølge det britiske forsvarsministerium handler sagen sandsynligvis om Baha Mousa, der angiveligt blev dræbt i britisk varetægt. Ministeriet efterforsker sagen. Mousa var en af i alt seks unge mænd, der 13. september sidste år blev anholdt på et hotel i Basra. En af de anholdte, Kifah Talah, har sagt til Reuters, at de blev tævet i tre dage af de britiske soldater. Baha Mousa, der arbejdede som receptionist på hotellet, døde af sine kvæstelser. Historien bliver bekræftet af Internationalt Røde Kors, som retter en hård kritik mod de britiske myndigheder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her