Den britiske tabloidavis Daily Mirror har et alvorligt forklaringsproblem og bør undskylde, at den bragte falske billeder af overgreb mod fanger i Irak. Det mener Dronningens Lancashire Regiment, der har påpeget en række detaljer ved billederne, der ifølge regimentet beviser, at de er opstillede og ikke taget i Irak. Daily Mirror holder fast Daily Mirror holder fast i, at billederne er ægte. Avisen offentligjorde for to uger siden billeder, der ifølge avisen viser britiske soldater fra regimentet, der mishandler fanger. På et af billederne urinerer en soldat på en fange i Irak. Billederne kom frem, kort efter at den amerikanske tv-station CBS bragte billeder af amerikanske soldater, der mishandler fanger i Abu Ghraib fængslet uden for Bagdad. Regiment: Avis bringer soldaters liv i fare Regimentet siger, at avisen har bragt britiske soldater i fare og kræver en undskyldning. Daily Mirrors konkurrent The Sun har udlovet en dusør på 50.000 pund for »oplysninger om det falske foto fra Mirror«. Oberst David Black siger, at billederne giver al-Qaeda ny vind i sejlene og fører muslimer direkte i armene på terror-organisationen. Han påpeger en række detaljer ved uniformer, udstyr og køretøj på billederne, som ifølge Black beviser, at de er falske. Blandt andet har køretøjet aldrig været i Irak, men står parkeret på en militærbase i Lancashire. Soldat står frem på tv Oberst Black håber, at de soldater, der står bag billederne står frem og tager deres straf. Daily Mirrors redaktør Piers Morgan afviser kritikken. Han holder fast i, at billederne er ægte og opfordrer de skeptiske til at se tv fredag aften, hvor en soldat, der har fortalt avisen om overgrebene, står frem. Den britiske viceforsvarsminister Adam Ingram har tidligere sagt, at billederne er falske.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























