De amerikansk-ledede styrker i Bagdad indledte tirsdag morgen en formel begravelses-ceremoni for lederen af Iraks midlertidige regeringsråd, Ezzedine Salim, der blev dræt af en selvmordsbombe mandag. Ceremonien fandt sted i koaltionsstyrkernes administrative hovedkvarter i Bagdad. Salim, der også var kendt under navnet Abdul Zahra Othman Mohammad, var det andet medlem af det amerikansk-udnævnte regeringsråd, som er blevet dræbt ved et attentat, siden overgangsregeringen blev etableret for 10 måneder siden. USA's præsident, George W. Bush, har fordømt mordet på Ezzedine Salim, og han har understreget, at USA vil fortsætte bestræbelserne på at etablere et demokratisk Irak og gennemføre overdragelsen af suverænitet til en irakisk regering den 30. juni. Ukendt gruppe har taget skylden General Mark Kimmitt fra koalitionsstyrkerne siger, at en hidtil ukendt gruppe, der kalder sig Den Arabiske Modstandsbevægelse/Rasheed-brigaderne, har påtaget sig skylden for attentatet, og at eksperter er ved at undersøge påstanden. USA har meddelt, at det vil sende over 3600 soldater, der i dag er udstationeret i Sydkorea, til Irak. Storbritannien vil i næste uge give meddelse om, at det vil sende andre 3000 soldater til Irak.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























