Israel er på vej ud af Rafah

Indbygegrne i flygtningelejren begyndte fredag morgen af bevæge sig ud for at besigtige ødelæggelserne efter 'Operation Regnbue'. - Foto: AP
Indbygegrne i flygtningelejren begyndte fredag morgen af bevæge sig ud for at besigtige ødelæggelserne efter 'Operation Regnbue'. - Foto: AP
Lyt til artiklen

De israelske styrker er ved at trække sig ud af flygtningelejren Rafah i Gaza efter flere dages offensiv mod palæstinenserne. Indbyggerne er så småt begyndt at bevæge sig ud i gaderne. Under et forsøg på at finde militante palæstinenseres tunneler, som angiveligt bruges til våbensmuglinger, blev syv palæstinensere dræbt torsdag, og siden tirsdag er mindst 40 blevet dræbt under operationen, som har fået navnet 'Operation Regnbue'. Alene torsdag blev ni palæstinensere dræbt i Rafah. Blandt andet blev to personer dræbt af skud fra en kampvogn, da de forlod en kirkegård efter en begravelse af nogle af de seneste dødsofre. Snigskytter kontrollerer Det vides endnu ikke, om operationen er ovre, men vidner fortæller, at israelske styrker ved daggry fredag begyndte at trække sig ud. En palæstinensisk sikkerhedsofficer fortæller dog, at israelske snigskytter fortsat kontrollerer flere bygninger, og helikoptere cirkler over lejren, og derfor er det endnu ikke muligt at få lægeambulancer ind, siger han ifølge den israelske avis Ha´aretz. Den israelske minister Gideon Ezra bekræfter over for den Ha´aretz, at de militære styrker er ved at trække sig ud, men eftersøgningen efter tunnellerne fortsætter ud fra oplysninger, som allerede anholdte palæstinensere har givet. Den israelske hær har i tre dage ignoreret international kritik og fordømmelse af dens fremfærd i Rafah, hvor mindst 41 palæstinensere er blevet dræbt og mange beboelseshuse er blevet ødelagt. Israel har også ignoreret en fordømmende resolution fra FN's Sikkerhedsråd.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her