Det var en regulær massakre, da amerikanske kampfly forleden kastede bomber mod et hus i byen Qaim, hvor 40 civile bryllupsgæster blev dræbt og adskillige såret. Det mener FN's fungerende højkommissær for menneskerettigheder, Bertrand Ramcharan, der i en erklæring udtrykker alvorlig bekymring over luftangrebet. USA: Angreb rettet mod oprørere Det amerikanske militær siger, at angrebet var rettet mod et tilflugtssted for udenlandske oprørere, der er kommet til Irak. Men øjenvidner fortæller, at de 40 dræbte var civile, der fejrede et bryllup, da bygningen blev ramt af bomberne. »Den fungerende højkommissær opfordrer de stridende parter til at respektere menneskerettigheder og humanitær lov, og til at udvise de største hensyn til civiles sikkerhed og beskyttelse. Han understreger, at der ingen ret er til at begå massakre - heller ikke med henvisning til sikkerheden«, hedder det i erklæringen. Brud på rettigheder undersøges Ramcharan har sat sine folk til at give en status på, i hvilket omfang menneskerettighederne bliver brudt i Irak. Rapporten ventes klar mod slutningen af måneden. Det amerikanske militær undersøger nu rapporterne om, at flyangrebet dræbte civile og ikke oprørere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























